Nyt samarbejde skal forbedre IT-virksomhedernes tilbud

IT er et af de områder, hvor der udbydes allerflest offentlige kontrakter og kravene til tilbuddenes kvalitet er stigende. Det er imidlertid ofte tilfældet, at IT-leverandørerne ikke har de nødvendige planlægnings- eller skrivekompetencer.

Det viser bl.a. en ny sag, hvor SKI modtog ikke mindre end 27 ikke-konditionsmæssige tilbud, hvilket førte til aflysning af udbuddet. Tilsvarende var der for nyligt en sag fra Region Syd, hvor en af landet store IT-virksomheder ikke blev prækvalificeret.

Disse sager tyder på, at udfordringen er reel. Alle de pågældende leverandører har fagligt højt kvalificeret personale, men ifølge Shipley Denmarks erfaring har disse personer ikke nødvendigvis kompetencerne til at skrive tilbud, der er kundefokuserede og som er let forståelige for læsere, der måske ikke har samme indsigt i stoffet som dem selv.

"Det kan være omkostningsfyldt at komme ind på det offentlige marked. Vi ser, at det afholder mange fra at byde på offentlige it-projekter. Det er sundt for markedet med et bredt felt af både store og små leverandører til den offentlige sektor. Vi er derfor i IT-Branchen glade for, at vi nu kan hjælpe flere af vores medlemmer ind på dette marked - med målrettet og kompetent rådgivning fra Shipley" udtaler Bjørn Borre, Direktør i IT-Branchen."

IT-Branchen og Danmarks førende virksomhed inden for tilbudsrådgivning - Shipley Denmark - har derfor indgået et nyt samarbejde med henblik på at forbedre IT-virksomhedernes tilbudskompetencer.

Som følge af det nye samarbejde mellem IT-Branchen og Shipley Denmark får IT-leverandørerne nu bedre mulighed for at øge medarbejdernes kompetence i at udvælge de rigtige kontrakter at byde på samt derefter at planlægge og udvikle konditionsmæssige og kundefokuserede tilbud med større vinderchancer.

Shipleys konsulenter har igennem 45 år bistået virksomheder globalt med at vinde mere forretning og vi tilbyder både kurser, tilrettelæggelse af virksomhedens samlede tilbudsindsats, gennemførelse af konkrete tilbud og levering af værktøjer og opslagsværker omkring tilbudsgivning.

Yderligere information:

Henrik Madsen

henrik.madsen@shipleynordic.com

2336 4595

 

KONTAKT OS

Vi vender tilbage hurtigst muligt.